2011
25. december. Så kom de tre små tøser og deres mor på deres første bytur. Vi kørte en tur til Køge, hvor vi parkerede på torvet og gik en tur ned til stationen. Det var ikke altid lige nemt. Enten ville hvalpene ikke gå, satte sig ned og nægtede at gå videre. En anden mulighed var, at de ville gå hver sin retning. Efterhånden forstod de, hvad øvelsen gik ud på, og så gik det faktisk meget godt. De fik snakket med en masse søde mennesker og fik oplevet en masse.
22. december. Så blev Coronis Terminator (kaldet Teo) hentet. Han kommer til at bo hos Marianne, Nils, Laura og Leonardo fra Nivå. Også han starter på vores hvalpehold i kreds 84. Herligt at følge ham.
21. december. Så er tre af hvalpene hentet.
Tex-Mex (kaldet Tex) er kommet hjem til Britta, Marco og Sandra fra Havbyrd. Han vil komme til at blive trænet i kreds 84, startende på Steen´s, Maria´s og mit hvalpehold. Det er dejligt at få mulighed for at følge ham så tæt! Tillykke med Jeres nye hund.
Telia (som bliver omdøbt til Tesla) er kommet hjem til Marie og Michael i Hellerup, hvor hun får selskab af Michaels 4 år gamle tæve og en stor hankat. De skal nok alle 3 få rigeligt at se til!. Tillykke med Jeres nye medlem af husholdningen. Også Tesla starter på vores hvalpehold i kreds 84, og vi håber, at Marie bliver så glad for at komme der, at hun får lyst til at fortsætte i kredsen.
Tequila er kommet til Kalundborg, hvor hun skal bo hos Litten, Per, Katrine, Julie og Laura samt ikke at forglemme deres 2 katte, som nok får et kulturchok.
1. december. Så er alle resultaterne kommet. Det endte med 3 gange A i hofter og 3 gange 0 i albuer. Så kan det ikke være bedre. Vi er bare super glade på egne og hvalpekøberes vegne!
24. november. Så er resultaterne begyndt at komme. Qvando har fået A i hofter og 0 i albuer. Qvantos har fået A i hofter, endnu ikke svar på albuerne. Qvenn har fået 0 i albuer, endnu ikke svar på hofter. Så foreløbig ser det super ud.
15. november. Så har Klemmes hvalpe fået deres officielle navne. De to hanner kommer til at hedde Coronis Terminator og Tex-Mex og de 5 tæver kommer til at hedde Coronis Tekitta (vores egen hvalp, opkaldt efter mormor Takita), Tequila, Tessie, Teresia og Telia.
14. november. Endnu en god dag for kennel Coronis og vores hvalpekøbere! Coronis Qvantos, Coronis Qvando og Coronis Qvenn efter Coronis Lilli-Marlene og Markus vom Status Quo blev slutfotograferet for HD og AD. Alle HD-fri og med helt rene albuer. Coronis Ringo Starr og Coronis Rikkor efter Coronis Klementine og Canyon von der Lars-Aue blev forfotograferet og begge havde gode hofter og rene albuer. Coronis Sultans of Swing og Coronis Sulaima blev også begge forfotograferet og også de havde gode hofter og rene albuer. Hjertelig tillykke til vores hvalpekøbere og deres dejlige hunde.
6. november. Kaare har bestået sin færdselsprøve med Obi. Mange gange tillykke.
6. november. Tiana vom Moorbeck, kuldsøster til Tyson, vandt brugsklasse tæver i kreds 6. Hjertelig tillykke!
30. oktober. Øv, øv!!! Her til morgen var den ene af hannerne desværre død. I går aftes så vi, at han var fugtig ved navlestedet, så han har nok fået en infektion via navlen, som han ikke har kunnet klare.
27. oktober. Mor og hvalpe trives i bedste velgående. Hvalpene har taget pænt på og er dejligt tykmavede.
26. oktober. Coronis Klementine har født 3 hanner og 5 tæver. Jeg var syg, så det var godt at Klemme selv klarede det hele!
26. oktober. Så har vores hjemmeside nået 200.000 besøg.
15. oktober. Coronis Priscilla og Coronis Prisca blev begge avlsgodkendt ved en certifikatudstilling i kreds 47-Suså. Begge fik 1. præmie og Prisca ("Gaby") fik et CK (certifikatkvalitet).
26. august. Coronis Klementine blev den 26. august 2011 parret med den unge lovende tyske tophan Tyson vom Moorbeck.
2. juli. Coronis Qvantos blev i hvalpeklasse hanner 6-9 mdr. nr. 2 til Sankt Hansskuet i kreds 30. Også her var der 6 deltagere.
1. maj. Coronis Qvantos blev i kreds 4-Roskilde klassevinder i hvalpeklasse hanner 4-6 mdr. Det var en god klasse med ialt 6 deltagere. Jeg tror ikke, at Simon har fået armene ned endnu!
29. april. Da vi kom ned til morgen, var den ene tævehvalp desværre død. Det var kuldets største tæve, og vi ved ikke, hvad der er gået galt. Måske har den været klemt?
25. april. Nekitta har født 3 hanner og to tæver. Også dette kuld er meget ensartet med super gode farver!
25. april. Klemmes hvalpe er navngivet til stambøgerne. De kommer til at hedde: Rikkor, Ringo Starr, Rin Tin Tin og Ricky Nelson.
24. april. Vi har desværre måttet aflive en af Klemmes hvalpe. Han fulgte ikke rigtigt med de andre, og her er det, at man som ansvarsfuld opdrætter må tage konsekvensen. Vi ønsker ikke at sælge en hvalp, der ikke er supersund i alle forhold.
21. april. Coronis Qvantos blev i kreds 84-Skovbo nr. 3 i hvalpeklasse hanner 4-6 mdr. Det var en stærk klasse med ialt 14 deltagere. Super godt gået!
7. april. Klemme har født 6 hanner, hvoraf den ene desværre var dødfødt. Hvalpene er meget ens, og det tegner til, at de alle får lækre farver. Se mere under Avlsnyt1, hvor der løbende vil blive lagt billeder ind.
4. april. Siden opdateret med nye billeder af afkom efter Canyon. Kan ses under Avlsnyt1
15. marts. Både Klemme og Nekitta er synligt drægtige.
23. februar. Nekitta parret med Naxx von Athaba.Ham havde vi aldrig set før, så vi var meget spændt på at se ham i virkeligheden. Her må vi sige, at han var meget bedre i virkeligheden, end han så ud på billeder. Desuden havde han et super væsen med en meget herlig udstråling.
9. februar. Gitte blev valgt som formand for Schæferhundeklubbens Kreds 84, Skovbo.
4. februar. Klemme parret med Canyon von der Lars Aue. Han var om muligt endnu mere lækker end han var sidst vi så ham
31. januar. Ydon blev forfotograferet i dag. Hurra! Super hofter og albuer
2010
11. november. Da Steen kom hjem fra arbejde var der desværre en af tæverne - ovenikøbet kuldets største, der lå død i fødekassen. Gitte kunne ikke umiddelbart se, hvad den var død af, så det er bare en af de ting, der desværre sker en gang imellem.
10. november. Lilli har født 3 hanner og 3 tæver efter Markus vom Status Quo. Se mere under avlsnyt. Alle hvalpene er sort/brune og meget livskraftige.
13. september.Så fik vi endelig hentet vores nye hvalp fra Tyskland, Ydon vom Altenberger Land. Han er bare så dejlig!!
August. Klemme havde en lidt atypisk løbetid, så vi fik hende ikke parret denne gang. Til gengæld fik vi hos kennel vom Altenberger Land set et lækkert kuld efter Canyon von der Lars. Her reserverede vi en dejlig han.
1. juni. Fortsat uheld i kennel Coronis . Heller ikke denne gang fik vi hvalpe efter Utzi
20. april. Kratmosens Utzi blev parret med vizesieger 2009 Yerom von Haus Salihin.
14. april. I dag fik vi skannet Klemme med et nedslående resultat. Hun er gået tom, så de hvalpe, som vi havde glædet os sådan til at få efter denne kombination, må vente til næste gang, hun kommer i løbetid. Også næste gang vil vi parre hende med Canyon.
6. marts. I dag fik vi parret Klemme med den tyske tophan Canyon von der Lars-Au. Se nærmere under Avlsnyt.
2009
25. december. En sorgens dag for kennel Coronis. Utzi fik lavet kejsersnit, hvor vi måtte pille 4 døde hvalpe ud af hende. Det er så ærgerligt!
7. november. Bo Liljehult med Coronis Nerissa blev nr. 3 til kredsmesterskaberne i kreds 56. Bo og Nerissa stillede op til deres første prøve og fik 82 point i en Begynder B prøve. Hjertelig tillykke med det flotte resultat. Godt gået!
5. november. Vi fik aflivet vores dejlige gamle Beasty Boy. Han havde desværre fået en uhelbredelig sygdom, så vi valgte at sige farvel til ham, mens han endnu havde et værdigt hundeliv. Vi savner ham alle sammen, han var en skøn hund for hele familien!
22. oktober 2009. Utzi er parret med den unge tyske tophan Noell vom Suentelstein.
9. august. HAS 2009. Utzi´s mor, Kratmosens Nöelle, blev i Brugsklasse tæver AVKL2 på det danske Hovedavlsskue. Tillykke til ejer og opdrætter Eva Haargaard.
17. juli. Utzi kåret i klasse I med udpræget KMH. Dommer var Helmuth Buss.
21. juni. Utzi bestod sin SchH2 i Tyskland med A:96, B:88, C:89, Ialt 273 point. KMH udpræget.
6. juni. Utzi bestod sin SchH1 i Tyskland med A:90, B:88, C:89, ialt 267 point. KMH udpræget.
5. juni. Utzi har bestået sin færdselsprøve i Tyskland.
8. maj. Utzi blev fotograferet i albuerne i Tyskland som forberedelse til at hun senere på måneden sendes til uddannelse dernede. Den tyske bedømmelse blev normal i begge albuer.
24. april. Klemme har født 5 hanner og 7 tæver (heraf lever 5 hanner og 6 tæver) efter Vicesieger 2008 (VA2-D), Unghundevinder 2005, Sieger (VA1-NL) Odin vom Holtkämper Hof. Mere om denne spændende kombination - se under avlsnyt.
23. februar 2009. Klemme parret med Vizesieger (VA2-D), Sieger (VA1-NL) Odin vom Holtkämper Hof.
2008
31. december 2008. Lilli fødte 4 hanner og 2 tæver.
15. november. Klemme blev nær Bremen avlskåret i klasse I med udpræget mod- og kampdrift. Dommer var Bernd Norda. Vi bringer hendes kåringsbeskrivelse, når den kommer nede fra Tyskland.
3. november. Lilli blev parret med den lovende AVKL-han Grænsens Vupti
25. oktober. Vi stillede Lilli til avlsmønstring i kreds 30 for dommer Rene Jørgensen. Hun fik en rigtig god beskrivelse. Vi havde egentlig planlagt at stille hende i en BHP I til kredsmesterskabet i november og efterfølgende stille hende til avlskåring sidst i november. Men hormonerne ville det anderledes! Hun startede løbetid for godt en uge siden, og hun skal parres i denne løbetid. Så må hun blive gjort færdig efterfølgende.
25. august. Så rakte tålmodigheden ikke længere. Vi fik de første 4 hvalpe fra Klemmes kuld fotograferet i hofter og albuer. De tre vi har gående herhjemme samt Nero, som ejes af Jørgen og Edda fra Skuderløse. Alt var i skønneste orden, også tænder og bid, så det var en dejlig dag.
23. august. Lena Larsen fik Luna (Coronis Lizzara) pH-kåret. Hjertelig tillykke herfra.
9. - 10.
august. Ved Hovedavlsskuet i kreds 81 Løkken-Vrå blev Utzi SG 10 i en uhyggelig stærk unghunde klasse tæver. Dommer Michael Lumbye. Vi kunne godt have ønsket en noget højere placering, men sådan blev det ikke. I det selskab var selv en 10. plads en virkelig god placering.
Beskrivelsen kan ses under Kratmosens Utzi.
5. juli. På vejen hjem fra vores ferie i Frankrig hentede vi Klemme. Stor gensynsglæde.
4. juli. Klemme fik sin SchH3 prøve med 87, 78, 83, samlet G med 248 point og udpræget i KMH. Så mangler hun bare lidt pels og en tysk fotografering af albuer, før hun er klar til den tyske kåring.
22. juni. Klemme fik den tyske udholdenhedsprøve. Hun havde prøven i forvejen, men for at kunne stille til kåring i Tyskland, skal den være aflagt for en godkendt SV-dommer. Det er de fleste af vores udstillingsdommere ikke, og de kan dømme færdselsprøver i Danmark.
21. juni: Så fik Klemme sin SchH2 prøve med 83, 83, 87, samlet G med 253 point og udpræget i KMH. Det går hurtigt dernede!
18. juni. Lars med Coronis Livingstone fik færdselsprøven i hus. Tillykke med det. Dejligt, at de stadig er så aktive.
7. juni. Så fik Klemme sin SchH1 prøve, med totalt SG. Dejlige nyheder.
1. juni. Vi holdt hvalpetræf, hvor 8 ud af de 10 hvalpe i kuldet var samlet. Det var enormt varmt, så vi fik ikke lavet så meget seriøst med dem, men de fik leget en masse, vi fik snakket en masse med de dejlige mennesker, der har fået en hund fra kuldet, og hvalpene blev vaccineret. Tak for at I mødte op.
24. maj. Lars med Coronis Livingstone deltog i begynderturnering i gruppe 2 - AB, afholdt af kreds 47-Suså. Her blev parret flot nr. 5 med 90 i spor, 85 i lydighed, ialt 175 points. Tillykke med det gode resultat, der betyder at parret samlet ligger som nr. 3 på landsplan.
18. maj. Så blev Utzi udstillet for 3. gang, denne gang i kreds 1-Rødovre for dommer Svend Erik Lundqvist. Her blev hun nr. 1 ud af 5 hunde, og det var tydeligt at se, at hun virkelig nød at vise sig frem
12. maj. Vi kørte hjemmefra kl. 6.00 for at komme til Ringkøbing for at udstille Utzi ved Pinseskuet, det store Landsdelsskue i kreds 32. Dommer: Rene Jørgensen. Der var 21 hunde i klassen, som var en utrolig stærk klasse med mange hunde af international kvalitet. Utzi blev nr. 5, hvilket vi var godt tilfredse med.
Da vi var færdige med Utzi startede dagens næste projekt, som var noget mindre hyggeligt. Vi skulle aflevere Klemme til uddannelse i Tyskland, så efter en lang køretur nåede vi frem. Hendes nye hundefører er en ældre hundemand, som er en knag til at lægge prøver på andres hunde. Vi har kendt flere hunde, som han har uddannet, og det har alle været hunde som havde bevaret deres gode humør, og som virkelig fungerede godt på en træningsplads. Så vi krydser fingre, det var i hvert fald nogle meget søde, ældre mennesker som hun flyttede ned til. Vi glæder os meget til at få hende hjem igen.
1. maj. Utzi blev udstillet for første gang. Hun deltog i yngste klasse tæver i kreds 62 - Vallensbæk, dommer Michael Lumbye. Hun klarede sig fint, blev SG2 ud af 11 i klassen.
28. april. Så er hvalpene blevet tatoveret og har fået deres 3. ormekur. Vaccination følger, den dag hvalpene bliver afhentet.
17. april. Så har hvalpen været ude på deres første køretur. De var i varerummet, mens Klemme og Gitte sad på bagsædet.
13. april. Hvalpene har fået deres anden ormekur.
30. marts. Hvalpene fået deres første ormekur.
29. marts. Lars med Coronis Livingstone ("Enzo") deltog i begynderturnering i klasse 2 - AB, afholdt af kreds 5-Hillerød. Her blev de flot nr. 2 ud af 7 deltagere, med ialt 177 points. Hjertelig tillykke.
28. marts. Så er hvalpene blevet registreret i Dansk Kennel Klub.
8. marts. Hjemmesiden bliver udvidet med en side om vores forårskuld 2008. Her vil der løbende blive lagt billeder ind.
7. marts. Så skete det. Klemme har født 6 hanner og 4 tæver. Alt gik godt, fødslen varede kun 6 1/2 time, og Klemme og hvalpene trives i bedste velgående. Alle hvalpe har samme farver, som Klemme havde som nyfødt, så vi regner med at have en flok sort-brune hvalpe.
25. februar. Så kom resultaterne på Utzi. Hun fik 1 i albuer og B i hofter (A i højre side, B i venstre). Så nu begynder træningen for alvor.
18. februar. Kratmosens Utzi fotograferet i hofter og albuer. Alt ser godt ud.
10. januar. Klemme parret med Bazi von der Urbecke. Denne gang har vi heldet med os. Klemme er drægtig og forventes at føde først i marts måned. Se nærmere under avlsnyt. Bestillinger på hvalpe modtages
2007
12. november. Stort tillykke til Lars Petersen med Coronis Livingstone (”Enzo”) der bestod en Begynder AB-prøve med A:80 point, B:80 point, ialt 160 point.
12. august. Lilli blev SG 14 ud af 30 fremstillede hunde i unghundeklasse tæver til Hovedavlsskuet i Vallensbæk.
20. juli. Klemme parret med Bazi von der Urbecke (Det viste sig desværre, at hun gik tom. Så desværre ingen hvalpe denne gang).
1. juli. Lilli blev SG 4 i en meget stærk unghundeklasse tæver til Sct. Hans Landsdelsskuet i kreds 23-Slagelse. Dommer: Per Nielsen.
23. juni. Klemme og Lilli bestod begge deres færdselsprøve i kreds 62-Vallensbæk. Dommer: Christian Sørensen.
12. juni. Lilli var til prøve i kreds 62-Vallensbæk, hvor hun bestod sin UHP helt ubesværet. Dommer: Svend Erik Lundkvist.
26. maj. Lars Petersen med Coronis Livingstone (”Enzo”) bestod en begynder B-prøve med 84 point. Tillykke med det.
5. april. Stort tillykke til Maria, der til kombiskuet i kreds 84-Skovbo blev bedste juniorhandler ud af 6, da hun fremførte Coronis Lilli Marlene (”Lilli”) på flotteste vis. Godt gået, når man kun er 7 år gammel!
5. april . Coronis Takita blev F1 i veteranklasse tæver til kombiskuet i kreds 84-Skovbo. Dommer: René Jørgensen
4. februar. Coronis Klementine (”Klemme”) blev SG4 i unghundeklasse tæver til indendørs kombiskue i kreds 47-Suså. Dommer: Svend Erik Lundkvist